|
Det
er også computernes skyld.
Måske er det de computermodeller, der
styrede Wall Streets skyggeøkonomi, der er
skyld i, at
tusindvis af danskere snart skal til at udfylde
deres CV på arbejdsformidlingen, fordi deres
arbejdsgiver
er gået konkurs.
"Computermodellerne er programmeret ud fra de
samme grundlæggende tanker om markedet,
og derfor udløser det en domino-effekt, når
de reagerer ens - senest i New York, den 7.
maj 2010,
hvor en tastefejl på en "billon" og ikke en
"milion" satte systemet i selvsving og
udløste et massivt
kursfald på aktier og værdipapirer.
Det er sådan modellerne er designet," siger
økonomiprofessor Jakob Brøchner Madsen til
Comon.
En stor del af verdensøkonomien er nemlig en
skyggeøkonomi, der bliver styret af
computermodeller,
der er så komplekse, at mennesker ikke kan
overskue dem. Derfor er vi magtesløse, når
hver enkelt computermodel plejer sin egen
interesse i et marked der løber løbsk.
Den tanke er der nu flere finansanalytikere,
økonomiprofessorer og computereksperter, der
fremfører i medier som 60-minutes, New York
Times og The Guardian.
Som den amerikanske aktieanalytiker Jim
Grant siger i et interview med 60minutes:
»De matematiske computermodeller er kernen i
den økonomiske krise.«
Værdiløs verdensøkonomi
Wall Street har nemlig brugt matematikere og
fysikere til at udvikle finansielle
instrumenter, derivater, der ikke havde
værdi udover at de kunne købes og sælges.
Det kunne for eksempel være køb og salg
af selve risikoen ved at låne penge ud.
Det er de systemer, der er så komplekse, at
de bliver overladt til computere. Computere,
der dybest set opfører sig ens og dermed
udløser finansielle domino-effekter.
Det der går galt, går helt galt
Designerne bag systemerne går under
betegnelsen quants i den finansielle verden.
Sidste år, inden krisen, havde BBC en
artikel om disse quants. I den
forbindelse interviewede BBC Paul Wilmott,
der driver et website, hvor quants
diskuterer matematisk-finansielle problemer.
Allerede dengang advarede han om, at der var
grund til at være betænkelig ved, at
modellerne er ens.
»Problemet er, at hvis noget går galt, så
går det helt galt,« sagde han.
Men det er ikke det eneste problem. Endnu
værre er det, at det er uhyre vanskeligt at
sætte menneskelig adfærd på
matematisk formel. Derfor er der en meget
høj grad af risiko ved et relativt
automatiseret marked.
Modellerne tager med andre ord ikke højde
for uforudsete begivenheder som for
eksempel, at fattige amerikanere pludselig
ikke kan betale afdragene på deres huslån.
Økonomiske masseødelæggelsesvåben
En stor del af det marked, som
computermodellerne administrerer, bygger på
lån og forsikringer, de såkaldte derivater,
der er afhængige af for eksempel afdrag på
lån. Handlen med derivater udgør med sine
516 billioner dollar, 516 millioner
millioner, 10 gange så meget som verdens
samlede bruttonationalprodukt.
Handlen overstiger altså summen af reel
værdi.
Allerede i 2003 kaldte finansguruen
Warren Buffet derivater for "økonomiske
masseødelæggelsesvåben" og en
"tidsindstillet bombe under
verdensøkonomien". Det er den bombe, de
masseødelæggelsesvåben, der nu er affyret.
"Problemet med derivater er, at de ikke
tager hensyn til makro risiko. Med andre ord
tager de kun højde for individuel risiko,
men ikke for at hele samfundet kan opleve en
nedgang.
Det er en fejl ved modellerne," siger Jakob
Brøchner Madsen.
I BBC-artiklen fra sidste år siger William
Hopper, der udvikler systemerne og hører
under kategorien quant, at hans model "er en
af dem der selv trykker pengesedlerne". Han
siger, at hans computer-algoritme indbringer
hans arbejdsgiver 10-20 millioner dollars om
året, men at den kunne indbringe milliarder
årligt, hvis virksomheden ville løbe en
endnu større risiko.
Noget tyder på at andre virksomheder løb den
risiko.
Sort magi
Ifølge en artikel i The Guardian fra
forleden så stod computere for 40 procent af
handlen med derivater på Londons børs, mens
computere nogle steder i USA stod for 80
procent af handlen.
Hele området med derivater var ureguleret,
det vil sige at staten ikke har overblik
over handlerne.
I indlægget
The Rise of the Machines i New York
Times, skriver forfatteren Richard Dooling,
der harskrevet bogen "Rapture for the Geeks":
When A.I. Outsmarts I.Q:
Nørderne - "Quants"
»På en eller anden måde lykkedes det de
geniale quants - de bedste og klogeste
nørder som Wall Street kunne købe - at putte
en trillion dollars i subprime gæld ind i
deres supercomputer, sprinkle lidt derivater
på og - poof! - skabe 62 trillioner virtuel
værdi«.
Og dermed udløse den krise, der har sendt
verden i økonomisk ragnarok.
----------------------------------
Klip fra ComOn.dk - Af Rasmus Karkov,
den 28. Oktober 2008
Skyggeøkonomi
Risikoen ved derivater er, at de
ikke tager højde for udefra kommende
begivenheder.
Derivater behøver ikke at optræde i
virksomheders regnskaber. Derfor kan de
fungere som en skyggeøkonomi.
Der findes utallige variationer af
derivater. Future-derivaten betyder for
eksempel at en bonde og
en møller kan aftale en forhånds-pris på
bondens korn inden han har høstet, og
dermed sikre begge parter. Men Futuren
tager ikke højde for at høsten slår helt
fejl, og der derfor ikke er noget korn.
I 1995 var spekulanten Nick Leeson skyld
i at hans arbejdsgiver gik konkurs efter
spekulation i derivater. Nick Leeson
havde ikke forudset begivenheder som
jordskælvet i Kobe i Japan.
|