Heidi Karnold Mortensens biografi

Efter mit ophold i Malabo tog jeg i 1977 realeksamen fra min gamle skole i Hammel. Mine forældre var taget videre til Mozambique, og det varede ikke længe før udlængslen trak i mig. Som 20-årig tog jeg på rejselederkursus hos Tjæreborg i håbet om at blive sendt ud til spændende og eksotiske destinationer. Mit første job blev på Mallorca. I 1978 sad jeg en aften på en bar i byen Palma sammen med nogle kolleger, da jeg fik øje på en gruppe afrikanere ved et andet bord. De stirrede på mig og diskuterede højlydt. Pludselig kom de hen til mig, hev mig op fra stolen og krammede mig. -Du er vores søster, sagde de. De havde fået øje på mit bubi-armbånd og kunne ikke tro deres egne øjne. Det viste sig, at de var bubi-frihedskæmpere, som var flygtet fra Malabo og nu fra udlandet forsøgte at skabe opmærksomhed omkring deres hjemland. Jeg bibeholdt en nær kontakt til dem, indtil de i 1980 atter kunne vende hjem.

Mit job hos Tjæreborg førte mig til Norge, Skotland, London, Grønland og Gran Canaria. I 1980 vendte jeg endelig tilbage til Afrika. Denne gang som safariguide i det smukke og fredelige Kenya. En umådelig stor kontrast til alt, hvad jeg tidligere havde oplevet. Efter et par vidunderlige år på den kenyanske savanne, tog jeg tilbage til Danmark for at uddanne mig indenfor ”Eksport og International Markedsføring”. Men jeg kunne ikke undvære Afrika, og tog efter endt uddannelse til Tanzania, hvor jeg arbejdede som guide for et lille rejsebureau.

Mine forældre boede da på øen Zanzibar ud for Tanzanias kyst, og jeg tog et par gange turistgrupper med derover. Zanzibar var da, i midten af 1980’erne, ved at åbne op for turisme efter næsten 30 år i mere eller mindre isolation. Jeg blev spurgt, om jeg havde lyst til at åbne et rejsebureau på øen, og det gjorde jeg i 1987. På den måde kom jeg til at være med i en spændende tid på Zanzibar, hvor man skulle finde sine egne fødder og få en helt ny industri op at stå. Det var ikke let i starten, fordi de få eksisterende hoteller var slidte og grimme, og logistikken var et mareridt. Men øen, befolkningen og historien var det hele værd, og Zanzibar er i dag et smukt og yndet turistmål.

Efter seks år overlod jeg mit bureaus kunder til mine ansatte. Nu kunne de sagtens klare det selv, og jeg tog ud i bushen igen. Her fik jeg job som manager på et lille hyttehotel på den nordøstlige kyst af Zanzibar. Hotellet var primitiv luksus: Ingen strøm eller indlagt vand i starten, men det lå så smukt, at det var det hele værd. Vi kaldte det ”The sunny side of Paradise.”

Jeg boede to år i en lille palmehytte med gammeldags das bagved og en vandtønde under åben himmel til brusebad. Ingen vinduer eller døre – bare en hytte mellem kokospalmer og med udsigt over det indiske ocean. Og fred.

I 1997 vendte jeg atter tilbage til Danmark, tog en uddannelse som Social- og Sundhedsassistent, og det har jeg arbejdet med indtil nu, hvor jeg er tiltrådt i et koordinartorjob på et hotel i Hals. Samtidig er jeg gået i gang med at skrive om mine oplevelser i de 20 år, jeg var ude i den store verden.