Kopi af mail til Frederiksværk-Hundested Kommune (Halsnæs Kommune), sendt 13. maj 2007

 



Hugo Hein                                                  
Project manager for Danscan Steel A/S   

www.hugohein.com  - E-mail: hh@hugohein.com - Phone: +45 2547 8996
Lille Blødevej 4, DK 3600 Frederikssund



Halsnæs Kommune
Miljø og Teknik
Natur og Plan

Att. Planlægger Malene F. Borgny
                                                                                           13. maj 2007


Vedr. Den Gamle Havn og Nordmolen i Frederiksværk

Jeg har et par yderligere kommentarer til Deres brev "Vedr. opstilling af husbåde på Nordmolen i Frederiksværk",
modtaget den 1. maj 2007 og  gengivet herunder.

brev.frv.komm.27.4.2007.jpg (135502 bytes)


DEN GAMLE HAVN
De henviser til "Støjzone I" og "Byplanvedtægt nr. 26  § 2 stk. 5 " og "at det pågældende område kun må anvendes til erhvervsformål"

Vi har nu haft lejlighed til at læse byplanvedtægt nr. 26, der viser sig at være helt tilbage fra fra 1977, og da der på trods af
bestemmelsen "til erhvervsformål" har være drevet lystbådehavn m.m. i området gennem årtier, har Danscan Steel A/S valgt at fortsætte
med dette og på sigt udvikle havnen til en museumshavn for skibe på ca. 15-25 meter.

may.07 007.jpg (93716 bytes)

En lystbådehavn er ikke at betragte som miljøfølsom, så en henvisning til "Støjzone I" er derfor urelevant, ligsom det er havneejeren, der suverænt 
bestemmer havnens betegnelse og hvilke bådtyper, vandski klub m.v., der skal være i Den Gamle Havn, der trænger til nyt liv til gavn for byen.


NORDMOLEN
Da det er vanskeligt at tyde, hvor støjgrænserne ligger, vil jeg gerne have fremsendt et detaljeret kort, gerne på e-mail, da grænsen
mellem zone I og II ser ud til at gå midt i Nordmolen..!

Vi har bemærket at begrebet "Den Gamle Havn" i Strategiplan 2004 nu er udskiftet med "Nordmolen" i Kommuneplan 2005:

"4.37 Nordmolen
En lokalplan for området skal sikre:

a) at områdets anvendelse bliver fastlagt til offentligt tilgængeligt grønt område med tilhørende faciliteter
b) at området bliver friholdt for bebyggelse, og
c) at der bliver reserveret arealer til stier og en bro over kanalen til lystbådehavnen".

- - - - - - - -

Kommentarer
Området har dog allerede, uden "hjælp" fra en lokalplan, været grønt, rekreativt område med bro til lystbådehavnen i ca. 10 år,
og anlægsudgifterne, der blev afholdt af Stålvalseværket, beløb sig til ca. 12 mio kr.

Da Nordmolen ser ud til at ligge både i Støjzone I & II (støj fra virksomheder), er det problematisk at lokalplanlægge for "et grønt
område", eller til "støjfølsom anvendelse",  når Miljøstyrelsen for et sådant område foreskriver max 40 dB(A).
Men der kan allerede idag godt planlægges for en husbådshavn, hvor grænseværdierne iflg. Københavns Kommunes regelsæt her
er de samme som Miljøstyrelsens:

Mandag-fredag kl. 07-18 og lørdag kl. 07-14: 50 dB(A)
Mandag-fredag kl. 18-22, lørdag kl. 14-22 og søn- og helligdag kl. 07-22: 45 dB(A)
Alle dage kl. 22-07: 40 dB(A)
Maksimalniveauet om natten må ikke overstige 55 dB(A).


TILBUD
Danscan Steel A/S vil gerne tilbyde et samarbejde med kommunen om en revurdering af støjzonerne fra 1998 og udformingen af en
lokalplan for husbåde på Nordmolen. Vi er p.t. ved at få fremstillet komputeranimerede billeder, der viser, hvordan husbådshavnen vil
tage sig ud, ligesom vi samarbejder med Hvide Sande Værft, der i Jylland har anlagt flere husbådshavne, og har stor erfaring med dette.
De er desuden leverandør til ca. halvdelen af de husbåde, der ligger i Nykøbing Sjælland.

h.p.hvide.sande 005.red.main.jpg (142339 bytes)

Direktør H.P. Kristensen, Hvide Sande Værft og Smed Jette Bendix, der planlægger at åbne en cafébåd i Den Gamle Havn. Foto  11. maj 2007
H.P's lydmåler viste ca. Leq 40 dB -  og det midt på en travl hverdag. H.P.: "Nordmolen kan blive Danmarks største og flotteste husbådshavn".

I praksis er de gældende grænseværdier for en husbådshavn sandsynligvis allerede overholdt, da de lokale støjzonegrænser er baseret på
støjmålinger fra 1998, hvor støjen -især øst og sydøst for stålværksgrunden var bemærkelsesværdig.
Folk der idag færdes på Nordmolen beskriver området som "næsten musestille". 

Jeg henviser til seneste miljøtilladelse for stålvirksomhederne og støjmålepunkterne fra 1998. Læg især mærke til de lave dB-værdier i
referencepunkt R1, som ligger nord vest for stålværksgrunden. Der kan sikkert beregnes nye støjzonegrænser på basis af disse dB-værdier,
der er fra 2005-2006 og som netop er modtaget fra Miljøcenter Roskilde. Hr. Nils Kjellerup Pedersen. Se mere her: LINK


STØJKORTLÆGNING
Vi er idag bekendt med, at dette er frivilligt for kommuner med under 200.000 indbyggere, og beklager, at det blev fremført i første brev.

m.v.h.
Hugo Hein


c.c.  Ugebladet Frederiksværk
c.c.  Danscan Steel A/S
c.c.  Nordsjællands Vandski Center
c.c.  Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur i Frederiksvæk, Formanden Anne Wegener

b.c.c.  Turistforeningen i Frederiksværk
b.c.c.  Havnens brugere og venner
b.c.c.  Foreningen Aktiv Havn, København
b.c.c.  Byrådet i Halsnæs Kommune

c.c.  www.hugohein.com - hvor denne mail fra imorgen er offentligt tilgængelig.